Har vi helt glemt den MENNESKELIGE bundlinje?

Hvornår var det lige at bæredygtig blev lig med klimavenlig? Hvornår blev det besluttet at reducere hele den bæredygtige dagsorden til en snak om CO2 udslip og energiforbrug? Handler bæredygtighed ikke om andet og mere end plasticposer og flyrejser?

Man kan nemt blive i tvivl for pressen, politikkerne og en del virksomhedsledere lader til kun at fokusere på den miljømæssige bundlinje i disse dage. Det er der i og for sig heller ikke noget at sige til. Klimaet er i krise. Regnskovene brænder. Havene stiger. Indlandsisen smelter. Der er seriøst BRUG for at se på, hvordan vi behandler naturen omkring os. Særligt, hvis vores børn og børnebørn skal kunne nyde godt af rent vand i hanerne, bade i havet uden plasticposer, eller møde en hare i den lokale skov.*

Problemet er, at vi KUN fokuserer på den miljømæssige bundlinje. Lidt ligesom vi i de sidste mange årtier KUN har fokuseret på den økonomiske bundlinje. Og hvordan gik det så lige med det? Det kan ikke være svært at få øje på, at grunden til, at vi i dag står midt i en klimakrise er, at vi udelukkende har haft fokus på den økonomiske bundlinje. Meget sigende betød ’en bæredygtig virksomhed’ for ganske få år siden, at virksomheden havde sorte tal på bundlinjen. Desværre har det helt enøjede fokus på økonomi fuldstændigt skævvredet vores verden, så vi i dag har en overophedet planet og 500.000 danskere som føler sig udbrændte på jobbet på grund af stress.**

Det er bemærkelsesværdigt, hvordan den menneskelige bundlinje fortsat er sidstevalget, når vi snakker om de tre bundlinjer. Kan I huske dem? Dem som John Elkington i 1994 kaldte The Tripple Bottom Line, de tre p’er eller People. Planet & Profit. Selvom People kommer først, så er det den bundlinje, der er mindst fokus på. Og det undrer mig meget.

Hvis din virksomhed gerne vil spare på CO2 forbruget, så tag en snak med din HR-ansvarlige. Jeg er nemlig ikke i tvivl om, at langt de fleste danske virksomheder kunne spare signifikant på deres CO2 udslip, hvis de tænkte deres medarbejdere ind i bæredygtighedsstrategien i stedet for alene at fokusere på udvikling af nye teknologier, som skal redde verden (i fremtiden, forudsat at vi har en sådan) og reduktion af energi i produktionen.

Her er et par tip fra en tidligere People Strategy-ansvarlig, som kan starte jeres bæredygtige rejse lige nu og her:

Giv alle medarbejdere mindst én (måske to) tvungne hjemmearbejdsdage om ugen. Ifølge weekendens nyheder vælger de fleste danskere nemlig at køre i en meget lidt miljøvenlig benzindreven SUV, som hver dag holder i kø i samlet 81.000 timer til og fra arbejde.***

·      Smid to ekstra feriedage i bonus til de medarbejdere, som vælger tog eller bus fremfor fly eller benzinbilen, når de skal på ferie. (De får brug for det, det tager nemlig mindst 24 timer at køre med tog til Sydeuropa – har jeg hørt … 😊)

·      Giv en ekstra hilsen i lønposen til de medarbejdere som tager cyklen på arbejde. Det kunne endda være at de skulle have et (jule)tilskud til en el-cykel? Hver tredje gang vi sætter os i bilen, er det nemlig for at køre fem kilometer eller mindre. 47 procent af alle pendlere i Danmark har 10 kilometer eller derunder på arbejde**, hvilket meget fint kan klares på en el-cykel.

Bed den rekrutteringsansvarlig sørge for, at der ALTID er en kvinde i slut-feltet, når der ansættes nye ledere. (NEJ, det er ikke unfair. Vi vurderer og udvælger (bevidst eller ubevidst) ledere på maskuline kvaliteter, hvilket forfordeler kvinderne.) Hvis man ønsker ligestilling og lige repræsentation skal man designe sig til det. Fx kan man starte med at skifte bestyrelsesformandens titel til bestyrelseslederen.

·      Overvej om jeres virksomhed internt repræsenterer den verden som I gerne vil være en del af. Med andre ord; har I et stort marked i Asien, men ingen asiatiske medarbejdere? Har I et stort marked i USA, men ingen farvede mennesker ansat? Ønsker I som virksomhed at appellere til ALLE, men har kun heteroseksuelle personer i virksomheden?

·      Skift til vegetarisk menu i kantinen hver anden dag. Hvis I vælger en god leverandør, som forstår sig på plantebaseret mad (Just Plants! eller Simple Feast), så vil dine medarbejdere meget hurtigt opleve at de godt kan undvære kødet en gang i mellem.

·      Sæt lade-standere op på parkeringspladsen foran din virksomhed. Det er en stor hjælp for medarbejdere (og samarbejdspartnere) med el-bil.

Indfør affaldssortering – også uden for produktionen. De fleste danskere affaldssorterer derhjemme, alligevel er der meget få virksomheder, som reelt har affaldssortering på deres kontorer.

Jeg kunne blive ved. Pointen er, at vi skal i gang med at se bæredygtighed fra en menneskelig vinkel. Vi skal snakke adfærd, sprog og paradigmer. Det er nemlig hos mennesker at forandringen skal ske. Det er os – dig og mig, der skal tage de første skridt på den bæredygtige rejse.

Virksomhederne kan starte med at invitere humanisterne indenfor. Som en skarp ung kvinde sagde til mig i dag: ”Måske forstår jeg ikke det forretningsøkonomiske sprog, som mange virksomhedsfolk taler. Og måske forstår jeg heller ikke det klimatekniske sprog, som mange ingeniører og miljøtekniske fagfolk taler. Men de forstår heller ikke det menneskelige perspektiv, som jeg taler ud fra. Og derfor kan vi jo hjælpe hinanden med at skabe balance ved at arbejde sammen. Så bliver det faktisk først rigtigt bæredygtigt.”

*Brundtland-rapportens definition af bæredygtighed: “Det, som skaffer menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov. Det, som skaffer menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov.”

**Stressforeningen.dk

***Cyklistforbundet.dk