Hvordan rimer biodiversitet på virksomheders samfundsansvar? Ikke særligt godt, hvis man skriver et digt. Rigtig godt, hvis man tænker på virksomheders afhængighed af naturen og de begrænsede ressourcer, der kan få store konsekvenser for virksomheders fremtidige evne til at drive en sund forretning.
Biodiversitet er i nyere tid gået fra at være et farverigt tema, universiteterne forskede i og NGOerne talte om, til at være et nyt buzzword der bliver debatteret i både politiske og private sammenhænge, når talen falder på klimakrise og bæredygtig udvikling. Vi hører sågar klimakrisen, blive omtalt som klima- OG biodiversitetskrisen. ”Krise” er desværre ikke et sjældent ord i 2020erne. Men koblingen mellem klima og biodiversitetskrisen er ikke helt hen i vejret. Klimaet bliver i høj grad reguleret af naturens balance og naturen er dybt afhængighed af klimaets normale tilstand.
Det er svært at forholde sig til hvordan vi påvirker og bliver påvirket af biodiversitet. Det er langt fra den veltrimmede baghave i Vestjylland til den illegale skovhugst i Brasilien. Ligeledes vejer den oplevede virkelighed oftest tungest, når vi snakker om kriser: ”Skovarealet vokser jo i Danmark, og jeg får omtrent lige så mange insekter i øjnene når jeg cykler, som jeg gjorde for 10 år siden”.
Klima er blevet license to operate for mange virksomheder, men hvad med biodiversitet? Er der grænser for hvad virksomheders samfundsansvar omfatter? Hvis vi siger ”no nature, no business” hvad tænker du så? Lad os blive klogere.
Lad os starte med at kridte banen op. Eller naturen om man vil. FN definerer biodiversitet som: ”Mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i”. Det vil sige at biodiversitet bl.a. rummer antallet af dyre og plantearter, – naturens evne til at binde CO2, – forsyning af rent drikkevand og produktion af jomfruelige materialer. Det der afgør om biodiversiteten er høj, er variationen og mængden af forskellige dyre og plantearter.
Så langt så godt. Men kan det virkelig passe at vi står med endnu en ny og reel ”krise”?
Ifølge den nyeste ”Global Risks Report 2022”, er tab af biodiversitet rangeret som den tredje mest “severe risk on a global scale over the next 10 years” efterfulgt af kriser som ”Infectious diseases” og ”Natural resource crises”. Set i lyset af den seneste tid, siger det en del.
Ifølge WWF er bestanden af vilde dyr faldet med 68% i løbet af de sidste 50 år. Herhjemme er mere end 40% af vores dyre- og plantearter optaget på den såkaldte rødliste, hvilket betyder at arterne enten er forsvundet, truet eller næsten truet. Disse tal er højere end gennemsnittet i både Europa og verden.
Katherine Richardson, professor ved Københavns Universitet, bruger følgende tankeeksperiment til at anskueliggøre situationen: ”Hvis man vejede alle hvirveldyr på jorden på en stor vægt, ville hele 65 procent af vægten være vores landbrugsdyr, og vi mennesker ville veje 32 procent. Vilde dyr ville kun udgøre 3 procent af vægten. Hvis forskere engang i fremtiden leder efter fossiler fra vores tid, vil de tro, at verden kun består af vores husdyr, for de vil næsten kun finde knogler fra grise, køer, og kyllinger”.
Hvorfor bør virksomheder tænke i biodiversitet?
Der er vist ikke nogen tvivl om at biodiversitetskrisen har en seriøs klang. Men hvordan spiller virksomhederne ind i al det her.
World Economic Forum estimerer at op mod halvdelen af verdens GDP er bundet I naturen og WWF anslår at mere 1.2 milliarder jobs er direkte afhængige af velfungerende økosystemer. Det vil sige at vores økonomi er dybt afhængig at naturen og de tjenester som den leverer. De fleste virksomheder kan nikke genkendende til at deres produktion afhænger af leverancer, såsom vand, bomuld eller træ. Men hvordan spiller velfungerende økosystemer ind i det. Lad os tage et par eksempler:
- Mere end ¾ af verdens afgrøder afhænger af bier og andre insekters bestøvning. Ligesom os mennesker, kræver insekter et funktionelt hjem
- Global og lokal turisme lever af livlige og farverige økosystemer. Hvem rejser f.eks. til Borneo for at se en orangutang, hvis den ikke er der. Eller hvem dykker ved Maldiverne, hvis der ikke er nogen fisk i vandet? Bare for at blive ved vand turismen. Det anslås at verdens koralrev repræsenterer en økonomisk værdi på ca. US$ 36 milliarder som følge af turisme.
- Mere end 25% af de ingredienser der indgår i moderne medicin kommer fra regnskoven og mere 70% af de ingredienser der indgår i kræftmedicin kommer fra- eller er inspireret af naturen.
En finger i jorden.
Biodiversitet er stadig en umoden dagsorden for de fleste virksomheder, men meget tyder på at dokumentation af de samlede miljøaftryk meget vel kunne blive hvad klimaregnskaber er i dag. Bare forestil dig hvordan klimaforandringer er gået fra en fjern eksternalitet til at være en decideret finansiel risiko i løbet af en kort årrække.
Kigger vi omkring os, ser vi bl.a. en ny Taskforce on Nature-related Financial Disclosures (TNFD), som forsøger at kvantificere virksomheders afhængighed af naturens ressourcer. Vi ser Science-Based-Targets initiative (SBTi), der indtil videre har hjulpet virksomheder med at sætte målsætninger for CO2e-udledning, der for nyligt har udviklet et nyt og særskilt framework som hjælper virksomheder med at sætte ambitiøse mål for naturen. Frem for alt, ser vi at forbrugere og interessenter begynder at stille virksomheder til ansvar for deres indvirkning på naturen, både lokalt og globalt.
Men hvordan kommer man i gang, hvis man gerne vil med forrest i bussen.
Vi mener, først og fremmest, at det handler om at gøre noget. Uanset hvor symbolsk det end måtte være, vil de små indsatser med al sandsynlig inspirere yderligere handling. Lad vær med at slå græsset foran foyeren. Byg insekthoteller bag parkeringspladsen. Omlæg kantinen til økologi. Ved at kaste lys på disse lavthængende frugter begynder både ledelse og medarbejdere at udvikle en bevidsthed for dagsordenen. Og det er en afgørende start.
Dernæst kan man gå lidt mere metodisk til værks. Man kan få lavet en overordnet screening, der belyser virksomhedens påvirkning og afhængighed af naturen. I forlængelse heraf, ville det være naturligt at grave et par spadestik dybere og kortlægge sit biodiversitets-aftryk i detaljer ved hjælp af sektor-relevante værktøjer. På baggrund af dette, kan man få opsat relevante og værdiskabende mål for hvordan virksomheden kan være bedre for naturen og sikre centrale ressourcer i fremtiden.
Hvem ved, måske er I allerede godt i gang med at tænke natur ind i jeres drift, forretningsmodel eller strategi. Der kan være at I arbejder med udvikling af cirkulære værdikæder, der reducerer brugen af jomfruelige materialer. Det kan være at I donerer/investerer penge i natur-genoprettende projekter, der binder CO2 på dansk jord. Uanset hvor I befinder jer, så handler det om at kultivere en bevidsthed, der tager ansvar for det aftryk som virksomheden efterlader og de ressourcer som virksomheden afhænger af. Naturen er ikke til at forhandle med.
