Er biodiversitet virksomhedens ansvar?

Hvordan rimer biodiversitet på virksomheders samfundsansvar?

Ikke særligt godt, hvis man skriver et digt. Rigtig godt, hvis man tænker på virksomheders afhængighed af naturen og de begrænsede ressourcer, som kan få store konsekvenser for virksomhedernes fremtidige evne til at drive en sund forretning. 

Biodiversitet er i nyere tid gået fra at være et farverigt tema, som universiteterne forskede i og NGOerne talte om, til at være et nyt buzzword, der bliver debatteret i både politiske og private sammenhænge. Klimakrisen bliver omtalt som klima- OG biodiversitetskrisen og ”krise” er desværre ikke et sjældent ord i 2020erne. Koblingen mellem klima- og biodiversitetskrisen er ikke helt hen i vejret. Klimaet bliver i høj grad reguleret af naturens balance og naturen er dybt afhængighed af klimaets normale tilstand.  

Det er svært at forholde sig til, hvordan vi påvirker og bliver påvirket af biodiversitet. Der er langt fra den veltrimmede baghave i Vestjylland til den illegale skovhugst i Brasilien. Ligeledes vejer den oplevede virkelighed oftest tungest, når vi snakker om kriser: ”Skovarealet vokser jo i Danmark, og jeg får omtrent lige så mange insekter i øjnene når jeg cykler, som jeg gjorde for 10 år siden”.  

Hensyn til klimaet er blevet license to operate for mange virksomheder, men hvad med biodiversitet? Er der grænser for hvad virksomheders samfundsansvar omfatter? Hvis vi siger ”no nature, no business” hvad tænker du så?   

Lad os starte med at kridte banen op. Eller naturen om man vil. FN definerer biodiversitet som:  ”Mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i”. Det vil sige, at biodiversitet bl.a. rummer antallet af dyre- og plantearter, – naturens evne til at binde CO2, – forsyning af rent drikkevand og produktion af jomfruelige materialer. Det, der afgør om biodiversiteten er høj, er variationen og mængden af forskellige dyre og plantearter.  

Så langt så godt. Men kan det virkelig passe at vi står med endnu en ny og reel ”krise”?  

Ifølge den nyeste ”Global Risks Report 2022, er tab af biodiversitet rangeret som den tredje mest “severe risk on a global scale over the next 10 years” efterfulgt af kriser som ”Infectious diseases” og ”Natural resource crises”. Set i lyset af den seneste tid, siger det en del.  

Ifølge WWF er bestanden af vilde dyr faldet med 68% i løbet af de sidste 50 år. Herhjemme er mere end 40% af vores dyre- og plantearter optaget på den såkaldte rødliste, hvilket betyder at arterne enten er forsvundet, truet eller næsten truet. Disse tal er højere end gennemsnittet i både Europa og verden.  

Katherine Richardson, professor ved Københavns Universitet, bruger følgende tankeeksperiment til at anskueliggøre situationen: ”Hvis man vejede alle hvirveldyr på jorden på en stor vægt, ville hele 65 procent af vægten være vores landbrugsdyr, og vi mennesker ville veje 32 procent. Vilde dyr ville kun udgøre 3 procent af vægten. Hvis forskere engang i fremtiden leder efter fossiler fra vores tid, vil de tro, at verden kun består af vores husdyr, for de vil næsten kun finde knogler fra grise, køer, og kyllinger”.  

Hvorfor bør virksomheder tænke i biodiversitet? 
Der er vist ikke nogen tvivl om at biodiversitetskrisen er alvorlig. Men hvordan spiller virksomhedernes aktiviteter ind i det?  

World Economic Forum estimerer at op mod halvdelen af verdens GDP er bundet i naturen og WWF anslår at mere 1.2 milliarder jobs er direkte afhængige af velfungerende økosystemer. Det vil sige, at vores økonomi er dybt afhængig at naturen og de tjenester som den leverer. De fleste virksomheder kan nikke genkendende til at deres produktion afhænger af leverancer, såsom vand, bomuld eller træ. Men hvordan spiller velfungerende økosystemer ind i det? Lad os tage et par eksempler:  

 En finger i jorden  
Biodiversitet er stadig en umoden dagsorden for de fleste virksomheder, men meget tyder på at dokumentation af det samlede miljøaftryk meget vel kan blive hvad klimaregnskaber er i dag. Bare forestil dig hvordan klimaforandringer er gået fra en fjern eksternalitet til at være en decideret finansiel risiko i løbet af en kort årrække.   

Kigger vi omkring os, ser vi bl.a. en ny Taskforce on Nature-related Financial Disclosures (TNFD), som forsøger at kvantificere virksomheders afhængighed af naturens ressourcer. Vi ser Science-Based-Targets initiative (SBTi), der indtil videre har hjulpet virksomheder med at sætte målsætninger for CO2e-udledning, for nyligt har udviklet et nyt og særskilt framework som hjælper virksomheder med at sætte ambitiøse mål for naturen. Frem for alt, ser vi at forbrugere og interessenter begynder at stille virksomheder til ansvar for deres indvirkning på naturen, både lokalt og globalt.  

Hvordan kommer man så i gang, hvis man gerne vil med forrest i bussen?  

Vi mener, først og fremmest, at det handler om at gøre noget. Uanset hvor symbolsk det end måtte være, vil de små indsatser med al sandsynlig inspirere yderligere handling. Lad vær med at slå græsset foran foyeren. Byg insekthoteller bag parkeringspladsen. Omlæg kantinen til økologi. Ved at starte med de lavthængende frugter begynder både ledelse og medarbejdere at udvikle en bevidsthed omkring dagsordenen og får italesat virksomhedens sammenhørighed med det naturlige økosystem.  

Mærker I at der er relevans og energi i jeres organisation til at gå mere metodisk til værks, anbefaler vi at I får lavet en overordnet screening, der belyser virksomhedens påvirkning på og afhængighed af naturen. I forlængelse heraf, vil det være naturligt at grave et par spadestik dybere og kortlægge biodiversitets-aftrykket i detaljer ved hjælp af sektor-relevante værktøjer. På baggrund af dette, kan I få opsat relevante og værdiskabende mål for hvordan virksomheden kan være bedre for naturen og sikre centrale ressourcer i fremtiden.  

Måske er I allerede godt i gang med at tænke naturen ind i jeres daglige drift, forretningsmodel eller strategi. Der kan være I arbejder med udvikling af cirkulære værdikæder, der reducerer brugen af jomfruelige materialer. Det kan være at I donerer/investerer penge i natur-genoprettende projekter, der binder CO2 på dansk jord. Uanset hvor I befinder jer, så handler det om at kultivere en bevidsthed, der tager ansvar for det aftryk som virksomheden efterlader og de ressourcer som virksomheden afhænger af. Jo tidligere I kommer i gang, jo bedre. Naturen er ikke til at forhandle med.  

Tobias Foght

Rådgiver, bæredygtig forretningsudvikling

zeal

Vores mission er at inspire, motivere og udfordre dig
til at tage bedre og mere langsigtede beslutninger for dig selv og din virksomhed.