Møbel Copenhagen

”Det har åbnet nogle døre, som jeg slet ikke havde tænkt på. Det har virkelig været en øjenåbner”

Sådan fortæller Sara Agersborg, ejer og adm. direktør i det danske møbelstudie, Møbel Copenhagen.

Møbel Copenhagen er en af de virksomheder, som har grebet chancen for at fremtidssikre deres virksomhed i en verden som ændrede sig radikalt i 2020 med covid-19. Derfor takkede de ja til et samarbejde med zeal for at få hjælp og rådgivning til at udvikle en mere bæredygtig forretningsmodel for virksomheden.

Kort om Møbel

Møbel Copenhagen er en dansk virksomhed, der producerer designmøbler til hoteller, kontorer og lignende. De vægter godt håndværk, funktionalitet og gode materialer som sikrer møblernes klassiske stil og innovative design. Sara Agersborg, CEO for Møbel Copenhagen ønskede at sætte fokus på, hvordan virksomheden kunne blive mere bæredygtig og kontaktede i den forbindelse zeal.

Sara Agersborg,  Adm. direktør

”Før var det så komplekst. Vi var bange for at komme til at gøre eller sige noget forkert – så hellere ikke sige noget”

 

Tre måned efter samarbejdet med zeal mødes Sara med Emma, marketingansvarlig for zeal, til en snak om hvad Møbel har fået ud af projektet, og hvordan det har skabt værdi for deres virksomhed. 

Emma: “Hvad har været den vigtigste læring for jer, som I kan tage med jer fra GenstartNu-projektet?”

Sara: “Vi lærte, at det ikke er nødvendigt at starte helt forfra. Bæredygtighed behøver slet ikke være så besværligt. Det er muligt at tage udgangspunkt i den eksisterende forretning og arbejde dér fra. Jeg kan rigtig godt lide Xenias mindset – just keep it simple. Det har gjort at bæredygtighed er blevet simplificeret og mere håndgribeligt. På den måde er vi faktisk kommet rigtig langt. Xenia har spottet at flere af vores tiltag rent faktisk var bæredygtige, og det gjorde, at vi kunne søge fondsmidler til det. Det var et helt nyt perspektiv.”

Emma: “Hvad er det vigtigste der er sket hos jer siden projektet?”

Sara: “Samarbejdet har tydeliggjort hvilke konkrete tiltag der er mest givende, både på den korte og den lange bane. Vi arbejder eksempelvis nu med vores produkters ”end-of-life” og kommunikationen af dette til vores kunder. Det handler om, hvad der skal ske med møblerne ved endt levetid, som tydeliggør at dele af et aflagt møbel indgår i produktionen af nye. På den måde bliver det en del af brandet, at vi forholder os til og tager ansvar for, hvad der sker med materialerne, når kunden ikke ønsker at bruge produktet mere. Der har været så mange ting, vi har fået øje på, som vi har kunnet ændre. Bæredygtighed er et værdifuldt add-on til vores virksomhed nu. Man behøver ikke gøre det til den helt store videnskab, og det er befriende.”

MØBEL COPENHAGEN ØGER DET CIRKULÆRE ARBEJDE

Allerede nu samarbejder virksomheden med The Upcycl, og en langsigtet, bæredygtig forretningsplan er under implementering

Emma: “Har I fået ét råd, som I vil give videre til andre, som gerne vil arbejde med bæredygtige strategier?”

Sara: “Når man tør åbne munden og bede om hjælp,  får man skabt partnerskaber på en helt ny måde. Det er så vigtigt at netværke. Udover at få konkrete redskaber til den bæredygtige omstilling har forløbet skabt en ro omkring det, at det netop er en omstilling, der sker gradvist. Det er en proces. Det der med at tro, at man skal være perfekt og have tjek på alt. Det behøver man ikke, man kan godt bare være på vej.”

Emma: “Hvilken værdi har forløbet haft for dig som leder?”

Sara: “Før var bæredygtighed for stor en mundfuld – nu er det mere håndgribeligt. Den nye viden har gjort, at vi i højere grad tør stå fast på vores værdier. Vi har helt sikkert fået mere rygrad. Vi har fået en enorm selvsikkerhed i det, vi skaber. Vi har forstået, at det ikke er alt eller intet – og det giver mig energi til at gøre mere”

Dansk Industri sponsorerede Møbel’s forløb gennem GenstartNu, hvor virksomheden fik 42 rådgivningstimer til udvikling af en bæredygtig og fremtidssikret forretningsmodel. Se også beskrivelsen af vores samarbejde med Manigrip sponsoreret af Industriens Fond her

Det giver overblik og afklaring at have en plan for, hvad der skal ske, når din virksomheden skal omstille sig til en bæredygtig strategi med tre bundlinjer. Derfor handler et samarbejde om at tydeliggøre de ting, din virksomhed kan gøre for at blive mere bæredygtige både på lang og på kort sigt. Det gør vi blandt andet ved at udarbejde konkrete forslag til, hvordan I som virksomhed kan handle jer fremad, og hvem I med fordel kan samarbejde med.