zeal - sustainable strategy - since 1980

Den sunde kantine og de sunde bundlinjer

Vidste du, at over 60 % af den arbejdende/studerende befolkning har adgang til en kantine? Af dem spiser en fjerdedel i kantinen dagligt. Så der er god mulighed for, at virksomheder kan hjælpe deres medarbejdere og uddannelsesinstitutioner deres studerende, godt i gang med sundere kostvaner ved at sørge for, at der serveres grønnere, mere planterige retter med masser af lækre bælgfrugter.

Vi skal nemlig i gang med at skal spise mere plantebaseret, indtage mindre kød og flere bælgfrugter. Ihvertfald hvis det står til Fødevareministeriet, som i januar 2021 opdaterede de officielle kostråd – og i starten af 2022 fulgte op med en kampagne, der skulle motivere flere til at følge kostrådene. 

Udover 600 g frugt og grønt om dagen, som vi kender fra tidligere kostråd, skal vi også spise 100 g bælgfrugter (Hvad fuck er en bælgfrugt?). Ifølge Hjerteforeningen er vi dog ikke særligt tæt på at efterleve den anbefaling: i gennemsnit spiser vi dagligt kun omtrent 5 g. Der er altså masser af rum til forbedring for de fleste.  

Det skal I heldigvis hjælpe med – og det bør I gøre – for jeres bundlinjers skyld!  

… og hvorfor så det? 

De tre bundlinjer 
Før du får svaret på det spørgsmål pauser vi lige kort for at vende blikket mod de tre bundlinjer. De tre bundlinjer blev første gang beskrevet af John Elkington i 1994, og kendes på engelsk som de tre p’er: people, planet, profit. På dansk taler vi om den menneskelige, den miljømæssige og den økonomiske bundlinje. 

Ved at sikre flere planter og mindre kød i jeres kantineordning kan I spare omkostninger  på dem alle tre. 

Bemærk at jeg skriver mindre kød. Det behøver ikke være en total omlægning til vegetarisk kost. Det behøver ikke engang være igennem Meet free Monday eller Veggie Wednesday (selvom det kan være udmærkede ideer). Det kan også have betydning ganske enkelt at skrue på den relative mængde af de forskellige ingredienser. 

Den menneskelige bundlinje 
Sundhed og velvære blandt jeres ansatte hører under den menneskelige bundlinje. At have sund kost er en parameter, der spiller en stor rolle, når det handler om sundhed. Over en tredjedel af den danske befolkning har mindst én kronisk sygdom, og ifølge Hjerteforeningen er hjerte-kar-sygdomme synderen i 25% af alle dødsfald i Danmark. Risikoen for at ende i dén kategori er markant lavere for personer, der spiser vegetarisk eller vegansk. 

En typisk frygt ved at spise mindre kød er, at man ikke bliver mæt af at spise grøntsager. Men den frygt holder ikke, hvis man sørger for at få godt med planteproteiner – fx fra bønner, linser og kikærter. Faktisk tyder det på, at man bliver mere mæt af måltider, der indeholder de rigtige plantebaserede ingredienser. 

Udover at en højere mæthedsfornemmelse for de fleste resulterer i et lavere indtag af mad, feder maden i sig selv heller ikke så meget. For den betydelige del af danskerne, der kæmper med vægten, kan der altså også være store personlige gevinster ved at få mindre kød. 

Et større og mere varieret indtag af grøntsager påvirker også tarmfloraen og derigennem den generelle sundhed. Og så ser det desuden ud til at have positiv effekt på den kognitive tilstand. Hos børn peger flere studier på, at sund kost har betydning for indlærings- og koncentrationsevnen.  

Den miljømæssige bundlinje 
Udledning af klimabelastende gasser fra de dyr, vi spiser, menes at udgøre 18% af verdens samlede udledning; altså inklusive udledning fra dine flyrejser og produktionen af modevarer. I gennemsnit udleder hver dansker 20% mere CO2 igennem sin kost, end igennem sit personlige forbrug af el, varme og brændstof tilsammen. 

I den forbindelse er det alt andet end ligegyldigt, hvad man fylder maven med. En avokado, som mange nok har hørt udskældt for sit relativt høje klimaaftryk og vandforbrug, svarer til 200 g CO2 og koster i omegnen af 200 l vand at producere. Den samme mængde næring fra en rød bøf koster ti gange mere vand og udleder hvad der svarer til omkring 4 kg – altså 20 gange mere – CO2.

Man behøver altså ikke leve af havregryn og gulerødder for at gøre en forskel. Hver eneste bid kød, jeres ansatte erstatter med et plantebaseret produkt, gør en forskel.

Det samme gør sig i øvrigt gældende, når det kommer til biodiversitet. Globalt set er dyrehold en af de største årsager til skovrydning. Det påvirker både biodiversiteten, når planter og dyr mister det område, de før levede i. Samtidig påvirker det klimaet, da de ryddede skove i sagens natur ikke længere kan optage CO2 fra atmosfæren. 

Det koster ganske vist også vild natur, når der lægges arealer ud til produktion af kikærter, men ikke i nær det samme omfang: 80% af verdens landbrugsarealer går til dyrehold, mens kun 20% af verdens samlede kalorieindtag kommer fra dyr. 

Den økonomiske bundlinje 
Når vi kigger på den økonomiske bundlinje, er der en direkte potentiel besparelse ved at skære ned på kødet, da kød ganske enkelt er dyrere at indkøbe end bælgfrugter. 

Derudover kan der være betragtelige sidegevinster. Professor Jørgen Dejgård Jensen fra Københavns Universitet kunne ved en gennemgang af litteratur på området allerede i 2011 indikere, at sund kost på arbejdspladsen kan reducere fraværet blandt de ansatte, øge deres produktivitet og mindske omkostninger ved udskiftninger i personalet. 

De økonomiske fordele opnås dog kun, hvis ændringerne implementeres korrekt og effektivt. Derfor er det en god ide, at I rådfører jer med nogen, der ved noget om emnet. Drives jeres kantine af en professionel leverandør, ville denne være et godt sted at starte. Måske har de allerede et grønnere tilbud, end det I får nu?

Hvis I selv driver kantinen lokalt, kan I orientere jer i Fødevarestyrelsens hæfte om kostrådene til en kantine. I kan også vælge at konsultere en klinisk diætist: eventuelt en, der er specialiseret i klimarigtig mad 

Men mine medarbejdere gider da ikke æde bønnegryde 
… tænker du måske. Så vil jeg starte med at minde om, at det jo ikke behøver være en kødfri kantine for at opnå en forbedring af den ernæringsmæssige værdi af jeres tilbud. Ethvert skridt på vejen er et skridt i den rigtige retning for alle tre bundlinjer. 

Derudover behøver retterne ikke hedde vegetarisk bønnegryde. Måske den i stedet skulle hedde Mexicansk inspireret Chili sin carne serveret med ris, tortillas og hjemmelavet guacamole.  

Den sidste lille detalje her skal være, at Landbrug og Fødevare i en markedsundersøgelse blandt danske kantinegæster fandt, at mere end hver femte finder det vigtigt eller meget vigtigt, at deres kantine tilbyder vegetarisk mad. Det var i 2016. Er den tendens mon vokset med tiden? 

Nadia Cecilie Aarøe Danielsen

Graduate, junior rådgiver og bæredygtighedsentusiast

zeal

Vores mission er at inspire, motivere og udfordre dig
til at tage bedre og mere langsigtede beslutninger for dig selv og din virksomhed.

zeal

Vores mission er at inspire, motivere og udfordre dig
til at tage bedre og mere langsigtede beslutninger for dig selv og din virksomhed.


Udgivet

i

,

af