Earth Overshoot Day: hyldest, håb og handling

Solskin, plusgrader, kvidrende fugle og spirende blomster.

Vi nærmer os slutningen af marts, og bevæger man sig bare lidt uden for kontorbygningernes vægge, mærker man tydeligt, at vi er nået til foråret.

Desværre betyder det også for Danmarks vedkommende, at vi skal til at fejre vores “Country Overshoot Day”, som i år falder den 28. marts.

Hvis alle i verden levede som danskerne, ville den 28. marts være dagen, hvor jorden ikke kan skabe lige så mange ressourcer, som vi bruger. Vi har spist så meget kød, købt så meget bomuldstøj og fældet så mange skove, som vores planet kan genskabe på et år.

Det er lige tidligt nok, for vi kan hverken gå i hi resten af året eller tage andre planeter i brug. Hvis vi skal spille bold med planeten i det her tempo, har vi ellers brug for mere end fire planeter.

Den tager vi lige en ekstra gang: For at understøtte vores forbrug, som det er nu, har vi brug for mere end fire planeter!

Hyldest
I erkendelsen af, at jorden ikke kan følge med vores nuværende adfærd, kan det være nærliggende at tage de dystopiske briller på. For hvilken verden går vores børn egentlig i møde, når vi tilsyneladende ikke kan begrænse vores forbrug?

Hvordan vil vi svare, når vores børnebørn med bebrejdende øjne stiller de spørgsmål, der gør mest ondt? ”Havde du virkelig brug for 13 kg ny tekstil hvert år, morfar?”

Der er mange relevante steder at sætte ind i forhold til vores forbrug, både som privatpersoner og som virksomheder. En kraftig opfordring skal lyde til at finde de steder og gøre noget ved det i år! For dem, der vil gribe den opfordring, plejer der heldigvis i forbindelse med denne dag at komme mange relevante guides til hvordan. Jeg sætter min lid til, at det samme er tilfældet i år.

Denne blog skal ikke nemlig hverken være en step-by-step guide eller en opsang. Den skal i stedet være en hyldest.

En hyldest til alle de virksomheder, små og store, der gør en kæmpe indsats for at flytte vores ”Country Overshoot Day”!

I zeal oplever vi en enorm interesse fra virksomheder, der ønsker at gøre en forskel.

Virksomheder, der vil sætte nye og grønnere produkter og services på markedet.

Virksomheder, der vil mindske deres miljø– og klimabelastning ved at optimere deres produktionsmetoder, finde bedre transportmuligheder og hjælpe deres kunder med alt fra at forlænge levetiden på deres produkter med bedre adgang til reservedele og reparationsmuligheder til mere viden om hvordan man affaldssorterer emballagen korrekt.

Virksomheder, der indgår i cirkulære fællesskaber for at få adgang til råmaterialer fra andres spild eller rester eller selv sender deres restmaterialer videre, hvor de kan gøre glæde og gavn. Brædder, der er for korte til at blive en del af et gulv, kan få fornyet liv som skuffeindsats, mens afklip fra produktion af duge kan gøre det fint som hårelastikker.

Virksomheder, der lægger pres på hele deres forsyningskæde for at få de bedst tænkelige materialer med det mindst mulige miljøaftryk.

Virksomheder, der satser dele af mersalget på i stedet at renovere, vedligeholde og livtidsforlænge produkter, der allerede er i forbrugerens hænder.

Det handler om at tage skridt i den rigtige retning. Og de små skridt tæller også (bare de aldrig er det sidste skridt).

Endnu en hyldest
En særlig hyldest skal lyde til de virksomheder, der turde tage skridtet først!

FN’s definition på bæredygtig udvikling er:

”en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.”

Det har været FN’s definition siden 1987, da Brundtlandkommissionen udkom med rapporten ”Vores Fælles Fremtid”.

Da rapporten først udkom, var det de færreste der tænkte miljøets interesser ind i deres forretningsmodel. Det var også umuligt at forudsige konsekvenserne af at gøre det – ville forretningen overhovedet kunne overleve at ligestille miljøets gevinster på niveau med de økonomiske?

Alligevel havde Patagonia allerede i 1972 sat klatreudstyr på markedet, der ikke gjorde skade på klippen. Det tog kun et par måneder, før den nye løsning var den bedst sælgende.

I de 50 år, der er gået siden Patagonias klippe-venlige klatreudstyr gjorde éntre på markedet, er der virksomheder fra hele verden, der har taget ansvar for både mennesker og miljø i deres forretning. Virksomheder der, længe før ”bæredygtighed” var et krav fra den almindelige forbruger, tog stilling og besluttede at spille planeten god.

De skal have en hyldest!

Det er deres store satsning, der gør, at vi i dag med sindsro kan sige, at det ER muligt at drive en sund forretning, der arbejder aktivt med sit aftryk på verden. Det ER muligt at vinde økonomisk samtidig med, at man arbejder mod både menneskelig- og miljømæssig bæredygtighed.

Faktisk er det mere end bare muligt: for to år siden kunne data fra Morningstar vise, at fonde med fokus på bæredygtige investeringer klarede sig målbart bedre end konventionelle fonde. En af metoderne, der benyttes til at bestemme om en virksomhed kan forstås som bæredygtig i en investeringssammenhæng, kaldes en ESG-screening (Environmental, Social, Governance red.). Her er virksomhedens aftryk på miljøet (environment) en kernefaktor, når det skal afgøres, om en virksomhed lever op til kravene til at kunne kaldes en bæredygtig investering.

Håb
De mange virksomheder, vi rådgiver og underviser i zeal giver os et kæmpe håb for fremtiden. Vi mærker tydeligt, at der i det danske erhvervsliv er en hastigt voksende bevidsthed om, at vi står på en brændende platform.

Vi oplever en spirende forståelse for, at en bæredygtig forretningsmodel ikke er et nice-to-have, men et uomtvisteligt must, for dem, der vil have en forretning om fem eller ti år.

Der er en ny generation på vej frem. Unge klimaaktivister, der ikke længere er så unge og måske heller ikke så aktivistiske, men som ikke vil arbejde hvor som helst og ikke købe hvad som helst. Et segment, der både udgør de kommende medarbejdere og de kommende forbrugere, og de kommer med andre krav end generationerne før dem.

Der er også politisk momentum til at gøre sin virksomheden grønnere. Der er erhvervsforløb, man kan deltage i og puljer, man kan søge. Fx åbner SMV:Grøn for nye ansøgninger 4. april. Her kan din virksomhed få økonomisk støtte til rådgivning inden for den grønne omstilling, uanset om det er første eller næste skridt på jeres rejse.

Handling
Vores hyldest og vores håb er ikke naivt. Vi ved godt, at vi er meget, meget langt fra målet. Der er simpelthen ikke ressourcer nok på jorden til at understøtte vores nuværende levestil. Og selvom flere og flere virksomheder gør en indsats; selvom både national og international lovgivning strammes; selvom flere og flere forbrugere stiller krav, så er det ikke nok, og det er ikke hurtigt nok.

Hele systemet trænger til en overhaling, så cirkulær økonomi ikke længere er et buzzword, men bare sådan økonomi bør og skal fungere. Vi skal alle sammen stoppe op og tænke over, hvordan vi med vores arbejde kan gøre en indsats for vores planet og de mennesker, der bor på den. Uanset om indsatsen ligger i produktet, i produktionen, i servicen eller i noget helt fjerde, så er det muligt at gøre noget.

Måske er din virksomhed allerede undervejs i jeres bæredygtige forretningsudvikling. Men det er netop en udvikling og ikke et resultat. Der skal fortsat udvikles.

Og alle skal med. I fremtidens erhvervsliv er der kun plads til de virksomheder, der indser alvoren og nødvendigheden af at handle. Dem, der vil være med i spillet, må spille efter de nye regler.

Grib fat i os. Grib fat i nogen andre. Grib bolden selv.

Vi har ikke fire kloder at spille med. Vi har én.

… Grib!