zeal - sustainable strategy - since 1980

Coronaresistente SMV’er

Projekt Reboot SMV
En gruppe forskere på AU’s Institut for Virksomhedsledelse har, med støtte fra Industriens Fond, undersøgt, hvordan de danske små og mellemstore virksomheder indtil videre har klaret sig gennem pandemien. I projekt ‘Reboot SMV’, der har indsamlet data fra næsten 2000 danske SMV’er, har man identificeret en række tendenser som har gjort virksomheder særligt robuste, og ud fra dem udviklet ’Genstart Guidelines’, hvilket er en ’best practice’ guide målrettet SMV’erne.

Projektet giver et interessant indblik i det Danske SMV-landskab. På mange måder har pandemien været en stresstest af, i hvor høj grad SMV’erne i Danmark har kunnet fortsætte med at drive ’business as usual’, eller om de har været nødsaget til at ændre kurs, og sætte gang i en mere bæredygtig forretningsudvikling.

Tre gode råd
Genstart Guidelines sætter fokus på en række områder, som har vist potentiale til at gøre virksomheder mere modstandsdygtige i det uforudsigelige forretningslandskab som stadig præger verden.

Her dykker vi ned i tre af de områder, som studiet fremhæver:

1. Forbered jer på det uforudsigelige
Er I vant til at kontinuerligt at optimere jeres ressourcer i virksomheden, er I også mere sårbar overfor en eventuel krise, hvor leverandører, transport- og samarbejdspartnere ikke kan levere varerne i det sædvanlige flow. Derfor foreslår forskerne fra Aarhus Universitet, at man som virksomhed sørger for at operere med ”slack resources”, både i forhold til jeres egenkapital og jeres produkter eller råmaterialer opbevaret på lageret. På den måde indarbejder I fleksibilitet i jeres forretningsmodel, så I giver jer selv mere rum at navigere i, når krisens indledende chok indtræffer.

Med slack resources giver I altså jeres virksomhed en højere grad af albuerum til at omstille sig til de nye/ændrede omgivelser/forudsætninger. Dermed mindskes behovet for at lægge ekstra pres på jeres underleverandører, medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder, hvilket ofte har en række afledte negative effekter såsom stress (som presser de involverede mennesker), ressourcespild (som presser miljøet) og forhøjede priser (som presser økonomien), bare for at nævne nogle få.

2. Et øget fokus på bæredygtig forretningsudvikling
Hvis I ikke allerede har en bæredygtig forretningsstrategi, kan det være en god idé at komme i gang. Et af lyspunkterne ved Coronakrisen, har nemlig været SMV’ernes øgede fokus på bæredygtig forretningsudvikling. Ifølge forskningsprojektet, har mange af de mest modstandsdygtige SMV’er enten haft en bæredygtig forretningsstrategi eller en innovationsstrategi, i forvejen, eller udviklet en tidligt i forløbet.

Her kan der være tale om helt konkrete og målrettede strategier, såsom f.eks. en målsætning om CO2-reduktion på 30%. Men også de mere uformelle af slagsen har vist sit værd. Det kunne f.eks. være de virksomheder der har stået med ledige medarbejderressourcer grundet krisen, men som har formået at dedikere disse til at arbejde med ”skuffeprojekterne”, eller med udviklingen af mere bæredygtige strategier. Undersøgelsen peger nemlig på, at virksomheder der har fulgt denne strategi, generelt har klaret sig bedre, og samtidig medvirket til at drive erhvervslivet i en mere bæredygtig retning.

3. Nye eller velkendte ansigter?
I den indledende del af Reboot SMV-projektet, tydede de første undersøgelser på, at virksomheder der trimmede lønbudgettet ned ved at afskedige faste medarbejdere, for i stedet at hente flere freelancere ind, så ud til at klare sig godt. Strategien med at spare på lønkronerne viste sig dog at være kortsigtet.

De virksomheder der i stedet tog det indledende slag ved at fastholde de faste og mere løntunge medarbejdere, og i stedet dedikerede ressourcer til opkvalificering og videreuddannelse, har i højere grad kunne høste frugterne på den lange bane. De seneste undersøgelser peger nemlig på, at de faste medarbejdere, med deres indgående forståelse af virksomheden, samt virksomhedsspecifikke kompetencer, har været en stor gevinst at fastholde.

Kigger vi på den bæredygtige forretningsmodel, har den økonomiske investering i de velkendte ansigter (den menneskelige bundlinje) altså givet økonomisk afkast, og dermed styrket den økonomiske bundlinje senere i processen. Dette er et fremragende eksempel på, hvorfor det er vigtigt at forstå, hvordan de tre bundlinjer hænger uløseligt sammen.

Jo mere bæredygtigt – desto mere modstandsdygtig

De ovennævnte strategier er hver især eksempler på, hvordan de tre bundlinjer er afhængige af hinanden, og derfor bør ses som en helhed. Kigger man på de SMV’er der har klaret sig bedst igennem krisen, kan der ifølge Genstart Guidelines ikke være nogen tvivl om, at de virksomheder der allerede havde tænkt i bæredygtig forretningsudvikling, og som ikke stirrede sig blinde på de indledende økonomiske tab på den korte bane, hurtigere kom sig over det indledende chok. De har været bedst rustet til at klare sig gennem pandemien på den lange bane, og er i flere tilfælde kommet styrkede ud på den anden side.

Undersøgelsens fund peger altså i retning af, at en bæredygtig forretningsmodel er med til at fremtidssikre virksomheder til kommende kriser. Det er en af grundene til, at vi arbejder med en nytænkning af den eksisterende forretningsmodel, som indeholder tre bundlinjer på lige fod – også kendt som ’den bæredygtige forretningsmodel’.

Den bæredygtige forretningsmodel kan I hente ned som skabelon lige her.

Reboot SMV er støttet af Industriens Fond. Hvis I ønsker yderligere indsigt i retningslinjerne, samt de data og analyser,som studiet bygger på, kan I finde det her,

Mere end én bundlinje

Bæredygtig forretningsudvikling arbejder med tre bundlinjer i forretningsmodellen; den økonomiske-, den miljømæssige- og den menneskelige bundlinje.

I modsætning til traditionel forretningsudvikling, inkluderer den økonomiske bundlinje ikke alene virksomhedens interne økonomi, men også den økonomiske bundlinje for virksomhedens leverandører, kunder, samarbejdspartnere og lokalsamfundet, som sammenhængende med og gensidigt afhængige af hinanden.

Den miljømæssige bundlinje reflekterer virksomhedens påvirkning af miljøet gennem sine aktiviteter. Virksomheder som aktivt arbejder med denne bundlinje, forholder sig til miljøpåvirkningen i alle led af kæden, og søger at forhindre, minimere eller afbøde den negative påvirkning og optimere den positive påvirkning.

Til sidst afdækker den menneskelige bundlinje nettopåvirkningen på de mennesker, som virksomhedens aktiviteter berører direkte eller indirekte – både internt og eksternt.

På nuværende tidspunkt er der ingen virksomheder der er 100% bæredygtige, da det system vi er en del af, heller ikke er det. Ved aktivt at arbejde for at skabe balance på alle bundlinjer, være med til at påvirke systemet i en mere bæredygtig retning, og det er altså det, bæredygtig forretningsudvikling går ud på.

Avalon Frej Elkon

Junior rådgiver og bæredygtighedsentusiast

zeal

Vores mission er at inspire, motivere og udfordre dig
til at tage bedre og mere langsigtede beslutninger for dig selv og din virksomhed.

zeal

Vores mission er at inspire, motivere og udfordre dig
til at tage bedre og mere langsigtede beslutninger for dig selv og din virksomhed.